Et liv i smerte

Grise får liggesår fra at leve i et dårlige miljø hvor de ikke engang kan stå op. Grise får liggesår fra at leve i et dårlige miljø hvor de ikke engang kan stå op.

I Danmark bliver griseproducenterne tildelt bøder, hvis de sender søer med skuldersår til slagtning. Producenterne har dog hurtigt fundet ud af, hvordan de snor sig uden om den danske kontrol. De sender simpelthen søerne til slagtning i Tyskland, hvor de ikke får bøder. Så ikke nok med, at søerne lever et usselt og udmarvende liv i isolationsfængsel i staldene. De sendes også ud på ulideligt lange dyretransporter, hvor de bliver mast sammen på store lastbiler, blodig skulder mod blodig skulder. I staldene er der ingen eller ringe kontrol. Fødevarestyrelsen kontrollerede i 2006 kun 2-3 % af de danske besætninger. Derved formåede Fødevarestyrelsen ikke engang at leve op til den i forvejen håbløst utilstrækkelige målsætning om at bese 5 % af besætningerne på et år. Selv hvis denne målsætning opfyldes, vil der stadig gå 20 år, før alle danske besætninger har haft et kontrolbesøg. Den i praksis ikke-eksisterende kontrol betyder, at de danske søer lider i stilhed bag staldenes tykke og lukkede mure. Og situationen er endnu værre i lande som USA, Tyskland og Spanien. Nogle af de lande, vi i Danmark plejer at sammenligne os med, har dog indset, at farebåsene er den rene tortur. Her har man taget konsekvensen og forbudt disse barbariske isolationsceller. De danske politikere burde skamme sig, når de hævder, at Danmark er et foregangsland på dyrevelfærdsområdet.

”Forestil dig, at du bliver låst inde i et skab, hvor der kun lige er plads til, at du kan stå oprejst. Dine fødder begynder efter et stykke tid at gøre ondt, og du får lyst til at sætte dig ned. Du vrider dig ned i siddende stilling, men efter et stykke tid er denne stilling ikke længere særlig behagelig. Du maser dig op at stå igen i skabet. Efter nogle timer er du øm både i fødder, ryg og bagdel. Efter nogle dage begynder dine muskler at blive svage, og der opstår vabler og ømme sår på dine fødder, sædeknogler og knæ – hver en bevægelse smerter i hele kroppen. Prøv så at forestil dig, at du er lukket inde i dette skab i seks år – og du vil begynde at have et billede af det liv, søer udsættes for i det konventionelle landbrug.” – Skuespiller James Cromwell

Smågrisene tages fra deres mor mindre end én måned efter fødslen. Så snart smågrisene er fjernet, insemineres hun igen, og endnu en lidelsesfuld cyklus begynder. For så intelligent et dyr som grisen er dette liv det værste, man kan forestille sig. Grise har behov for at bevæge sig og udforske verden. Søerne ligger eller står hele deres liv uden at opleve noget eller have noget at beskæftige sig selv med. Mange af søerne bliver simpelthen sindssyge. Dette kan ses ved det store antal søer, som udviser stereotypier såsom neurotisk tremmebidning. Søerne lever i gennemsnit 3-4 år, hvorefter deres mishandlede kroppe sendes til slagtning. En stor andel af søerne dør eller aflives dog allerede i stalden, fordi de er fuldstændig nedslidte. Disse søer bliver sendt til destruktion, da selvdøde og aflivede søer ikke må sendes til slagtning i Danmark. I 2007 blev 174.000 søer således sendt til destruktion. Det svarer til 25 % af alle søer i de danske besætninger.

Lær mere