Dyremishandling

Den grønne græsmark og idylliske gårdsplads fra de forgangne år er nu blot fjerne minder. På nutidens industrilandbrug, som bedst beskrives som dyrefabrikker, bliver dyrene i tusindvis proppet sammen i beskidte haller uden vinduer, metalbure, båse og andre indespærringssystemer. Disse dyr kommer aldrig til at opfostre deres egen familie, rode i jorden, bygge reder eller gøre andre ting, som er naturlige for dem. De kommer ikke engang til at mærke solen på deres rygge eller indånde frisk luft før den dag, de bliver læsset over i lastbiler for at blive kørt til et slagteri.

På nutidens dyrefabrikker har dyrene ingen lovmæssig beskyttelse for grusomheder, som ville være ulovlige, hvis de blev gjort mod hunde eller katte; forsømmelse, lemlæstelse, genmanipulation og medicin-programmer, som medfører kroniske smerter, invalidering, transport igennem alle typer af ekstreme vejrforhold for ikke at nævne grusom og voldelige slagtninger. Alligevel er disse dyr ikke mindre intelligente eller mindre i stand til at føle smerte end hundene og kattene, som vi værdsætter som menneskets bedste venner.

Industrielt landbrugs bestræber sig på at maksimere produktionen samtidig med at omkostningerne minimeres. Køer, kalve, grise, høns, kalkuner, ænder, gæs og andre dyr opbevares i små bure, i tætpakkede haller eller i beskidte stalde; ofte med så lidt plads, at de ikke engang kan vende sig eller ligge behageligt ned. De bliver frataget muligheden for bevægelse, således at alt deres krops energi går til at producere kød, æg eller mælk til menneskeligt forbrug. Landmændene har fundet ud af, at de kan tjene flere penge ved at proppe dyr sammen i bittesmå rum, selvom mange af dem bliver syge og nogle endda dør af det. Den amerikanske landbrugsavis National Hog Farmer udtaler fx ”Det betaler sig at mase grise sammen”, og ægindustri-eksperten Bernard Rollins skriver, at ”høns er billige; bure er dyre”.

45 days: Liv og død for en kylling	Undersøgelse af svinestald

De bliver fodret med stoffer for at fede dem hurtigere op og for at holde dem levende under vilkår, der normalt ville have slået dem ihjel, og de bliver genetisk ændret for at kunne vokse hurtigere eller producere mere mælk eller æg end de normalt ville have gjort. Mange dyr bliver invalideret af deres egen vægt og dør af mangel på vand og mad.

Mens alle dyrs lidelser på fabrikslandbrug minder om hinanden, oplever hver type af dyr forskellige typer af grusomhed.

• Kyllinger, som i Danmark bliver slået ihjel for deres kød, opdrættes og avles til at vokse så hurtigt, at deres hjerter, lunger og lemmer oftest ikke kan følge med. Læs mere om høns.
• Høns, som bruges til ægproduktion, bor seks eller syv høns pr. bur, svarende til størrelsen på en arkivskuffe – af hvilke tusindvis bliver stablet lag på lag i kæmpe, beskidte lagre.

Køer i fabriksfarme

• Køer, som bruges til mælkeproduktion bliver medicineret og opdrættet til at producere unaturlige mængder af mælk; de får fjernet deres unger kort efter fødslen, hvilket er meget smertefuldt for både mor og kalv. Læs mere om malkekøer.
• Moder-grise på dyrefabrikker bliver indespærret i båse, der er så små, at det er umuligt for grisene at vende sig eller ligge behageligt ned. Læs mere om grise.
• Fisk på dambrug lever hele deres liv i overfyldte, beskidte indelukker, og mange lider af parasit-infektioner, sygdomme og afkræftende skader.

Når de endelig har vokset sig store nok, bliver dyr, som opdrættes til madproduktion på den ene eller anden måde, mast ind i lastbiler og transporteret mange kilometer igennem alle tænkelige vejrforhold til slagterierne. De dyr, som overlever denne mareridtsagtige rejse, får halsen skåret over; ofte mens de stadig er ved fuld bevidsthed. Mange af dem er stadig ved bevidsthed, når de bliver sænket ned i fjer- eller hårfjerningstankene eller mens deres kroppe bliver flået eller flænset fra hinanden.

Tag kampen op overfor grusomheder mod dyr. Ved at gå over til en vegetarisk kost vil du redde mere end 100 dyr om året. Bestil et vegetarisk starterkit i dag!